Udgivet af Johannes Rodh, tor d. 7. jan 2021, kl. 21:00

Vi må holde gudstjenester igen, men de bliver kortere - maksimalt 30 minutter, og uden nadver. Desuden vil det kun være sangere fra koret som synger salmerne, for at begrænse smitte.
Det skærpede arealkrav betyder desuden, at der indtil videre kun kan tillades adgang for 30 personer i kirken og 16t i vores sognesal.
Vi holder fortsat gudstjenester, begravelser, dåb og vielser. Alle andre aktiviteter er aflyst indtil videre.
Se biskoppens brev til menighederne her: 
Ny vejledning: Korte gudstjenester og ingen sang | aalborgstift.dk 

Kontoret er lukket for personlig henvendelse, men vi tager stadig telefonen i åbningstiden og besvarer naturligvis også henvendelser via e-mail. 

Har man brug for at tale med en præst eller ønsker man at modtage nadver i hjemmet, er man velkommen til at kontakte vores sognepræster.

Kirkerummet har åbent kl. 8.00-14.00 mandag til fredag. Her er du velkommen til at gå ind og sætte dig i kirken i fred og ro.

Kategorier Aktuelt