Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Begrundelser for religion

Begrundelser for religion
Udgivet af Isak Krab Koed, tor d. 19. aug 2021, kl. 12:54
Aktuelt

af sognepræst Isak Krab Koed

Der kan gives mange gode begrundelser for religion. Man kan argumentere for, at religion er noget grundlæggende menneskeligt. Man kan sige, at den kan bidrage med perspektiver til samtaler om eksistens og etik. Man kan sige, at den er bærer af en rig tradition, der har formet vores kulturer i en sådan grad, at man er nødt til at vide noget om den. Man kan sige, at den er med til at skabe orden. Med tanke på vores sekulariserede og velstående vestlige lande, som overvejende er kristne, kan man endda sige, at netop kristendommen formentlig er en for samfundets udvikling særlig gunstig religionsform, fordi den historisk har ført mindre splid og mere udvikling med sig end så mange andre. Og man kan sikkert sige meget andet.  

Men alle disse begrundelser for religion har dét til fælles, at de ser den udefra som fænomen og overvejer dens mulige nytte. Som kristne kan vi naturligvis ikke argumentere for kristendommen på den måde.  

Som kristne ved vi jo, at Jesu Kristi forkyndelse slet ikke gør påstand om at være nyttig, men om at være sand. Og er det virkelig sandt, at Gud er til, og at vi er skabt af ham, og at vi i trodsig hovmod har udelukket os selv fra Paradisets fællesskab med Gud; og er det virkelig sandt, at han i sin nåde og barmhjertighed lod sig føde som et menneske af kød og blod for at redde os af nøden og genoprette vort fællesskab – så kan kristendommen aldrig for os være et appendiks, et for vore samfund eller vores psyke gunstigt kosttilskud, der giver et antal færre krige eller lidt større velvære om søndagen.

Nej, så er den ikke en forbedring af livet, men selve livet for os, vor grund under fødderne og himlen over vore hoveder. Så er den alfa og omega, begyndelsen og enden. Og det er da også netop, hvad Jesus siger om sig selv.