Minikonfirmand

Velkommen til minikonfirmand i Vesterkær Kirke

 

Går du i 3. klasse på Vesterkærets Skole, og har du lyst til at være med til minikonfirmand inden sommerferien? Så læs videre her!

Minikonfirmand er et tilbud fra kirken, hvor vi lærer kirken at kende på en hyggelig, spændende og uformel måde, og hvor vi har det hyggeligt sammen omkring forskellige aktiviteter og emner inden for det kirkelige og medmenneskelige. Du behøver ikke være døbt for at være med.

Til minikonfirmand skal vi rundt og opleve kirkens mange kroge. Vi skal bl.a. synge sange, lave kreative ting, lære at bede fadervor samt møde nogle af de mennesker, som arbejder i kirken til dagligt.

Børnene bliver hentet fra skole og fulgt til kirken af kirke-kulturmedarbejder Liv Kirstine Lund Poulsen, som står for undervisningen af børnene.

Tilmeld dit barn her.