Tilmelding til konfirmationsforberedelse her 

 

Konfirmation

Et barn skal som regel forberedes til konfirmation og konfirmeres i det sogn, hvor barnets skole ligger. For at blive konfirmeret er det en betingelse, at barnet er døbt eller bliver døbt inden konfirmationen. Konfirmationsforberedelsen finder sted i det 7. skoleår. Det er forældrene, der melder barnet til forberedelse.

Tilmelding - se indmeldelsesblanket.

Konfirmationsforberedelse

Det er en begivenhed, som fylder meget både for de unge og deres familier. 
Det er festligt og glædeligt at forberede konfirmation, og den markerer for mange en overgang fra barndom til ungdom.
Forud for konfirmationen går en spændende tid med undervisning og forberedelse i konfirmandstuen og kirken. Her sætter vi sammen liv og tro og kristendom på dagsordenen, og vi tilbyder konfirmanderne et forløb med mange forskellige slags oplevelser.


Alle, der er interesserede, kan deltage i undervisningen. Det er ikke nødvendigt, at man er døbt - eller at man på forhånd véd, at man vil konfirmeres.

Nogle er overhovedet ikke i tvivl om, at de vil konfirmeres. Andre går til undervisning for at lære noget mere om kristendom og kirke, og de beslutter først i løbet af året, om de vil konfirmeres - og døbes, hvis de ikke i forvejen er døbt.

Spørg din præst, hvis der er noget, du vil vide mere om.

 

Konfirmationer i 2018:

7 A fra Vesterkærets Skole konfirmeres fredag, den 27. april 2018 klokken 10.00 (St. Bededag).
7 B fra Vesterkærets Skole konfirmeres søndag, den 29. april 2018 klokken 10.00.