Kirken

Vesterkær Kirke er tegnet af arkitekt Arne Kjær, og blev indviet søndag den 16. august 1970.
Kirkesagen påbegyndtes, fordi Aalborg by voksede mod vest allerede under 2. verdenskrig. Indbyggertallet i Vor Frelsers sogn svulmede op til 18.000 og var på det tidspunkt landets største sogn.

Først opførte man en børnehave i 1958 med et gudstjenestelokale i kælderen.

Aalborg kommune stillede grunden til rådighed, og man opførte en foreløbig kirkesal, den nuværende sognesal, som blev taget i brug i 1962. Samme år blev sognet udskilt fra Vor Frelsers sogn. På daværende tidspunkt havde sognet 7000 indbyggere. I dag bor der ca. 3700 mennesker. Øen Egholm er en del af sognet.

Det korsførende skib

»Det korsførende skib« på kirkens facade er en gave til fra håndværkerne til kirkens indvielse. Det fungerede som alterudsmykning, indtil kirken fik sit nuværende alterbillede i 1999.

I kirken er der plads til 300 mennesker, men der kan åbnes ind til sognesalen, så kirken kan rumme mange flere.

Den ny himmel og den ny jord

Alterbilledet er udført af Esben Hanefelt Kristensen i 1999. Det er inspireret af Johs. Åb. 21,1-5:

Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt,og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, dervar før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.

Slangen er med på billedet. Dette er en inspiration fra den ortodokse kirke, hvor man har den tro, at djævelen bliver frelst til sidst.

Sognets størrelse og grænser

Da man i 1962 udskilte sognet, besluttede man, at det skulle være noget mindre end Vor Frelsers sogn, idet man forventede, at travbanen ville blive et nyt stort boligområde. Hvis travbanen blev bebygget, ville kirken på Skydebanevej 2 ligge midt i sognet. Man trak derfor en grænse, der ikke senere er blevet ændret. Grænsen går mange steder midt i gaden eller vejen. Det gør den i Ivar Huitfeldts Gade, hvor østsiden af gaden med lige numre forbliver en del af Vor Frelsers sogn, mens vestre side af gaden med de ulige numre bliver en del af det nye sogn. Grænsen fortsætter midt i Herluf Trolles Gade og videre ud gennem Willemoesgade, således at følgende numre i Herluf Trolles Gade kommer til Vesterkær (ulige nr. - ud og lige nr. 28-ud). I Willemoegade går de ulige nr. så til Vesterkær. Grænsen følger derefter stien langs Tennis-klubben og Stadion og løber midt i Harald Jensens Vej. Herefter følger den Annebergvej, Annebergstien og Johannesmindevej. Hele Skydebanevej hører til Vesterkær sogn. Desuden kom øen Egholm i 1972 til Vesterkær. Inden for disse grænser boede der i udskillelsesåret 1962 ca. 7000 mennesker. Imidlertid begyndte folks levevilkår at ændre sig markant, og det betød, at der boede færre og færre mennesker i de, efter vore dages målestok, ret små lejligheder, der præger sognet, så i 1971 var befolkningstallet i sognet faldet til ca. 5.500 indbyggere. I 1977 var tallet faldet til ca. 4.300, og i 1981 var tallet faldet til under 4.000. Tallet nåede helt ned under de 3500 inden det igen begyndte at vokse pga. af nybyggeri i sognet. Der blev bygget beskyttede boliger i den gamle Frejapark. De Smithskes fabriksbygninger er blevet til boliger i form af bl.a. Støberiet, og der er bygget mange nye boliger på Egholm Færgevej, så indbyggerantallet i Vesterkær sogn i dag er på 3.730.

Egholm

Øen Egholm blev en del af Vesterkær sogn i 1972. I flere hundrede år hørte Egholm til Vor Frue sogn og blev kaldt for ”Vor Frue landsogn”. Særlige kirkelige handlinger som dåb, konfirmation og vielser foregik i Vor Frue kirke. I gammel tid var det pålagt sognepræsten ved Vor Frue kirke at prædike seks søndage om året på Egholm skole. Præsten skulle selv sørge for overfarten, som dengang foregik med robåd og derfor blev gudstjenesterne henlagt til sommermånederne. Det kunne være besværligt at komme til øen om vinteren. Senere, da man fik motorbåd, blev planen udvidet til en månedlig gudstjeneste, og man holdt nu også barnedåb på skolen. Den 1. april 1968 blev Egholm kommune lagt sammen med Sundby, Hvorup og Nørresundby kommuner, og som følge deraf blev Egholm lagt til Lindholm sogn. I 1972 kom færgen, der ligger til i Vesterkær sogn, og derfor blev Egholm nu en del af Vesterkær sogn. Der bor i dag omkring 50 mennesker på Egholm, og øen har altid haft mindst ét medlem i menighedsrådet; ægteparret Søren Linnemann Nielsen og Annelise Østergaard Nielsen har samlet siddet som rådsmedlemmer i perioden 1972 til 2012.

Præsentationshæfte

Klik på billedet og få mere information fra vores præsentationshæftet, som er udarbejdet i 2006.