Familiesalmesang

Begynder tirsdag den 23. januar 2018 kl. 16.30

Familiesalmesang er musik, sang, dans og hygge for børn i børnehavealderen og deres familier.

Et simpelt koncept der er vokset ud af de populære babysalmesang-arrangementer.

En stund i kirken, hvor hele familien - lillebror og storesøster, mor, far og bedster - kan nyde hinandens nærvær i fællesskab med andre. Under kyndig vejledning af kirke- og kulturmedarbejderen leger vi nye og kendte sanglege og synger salmer og danser. Med udgangspunkt i kirkeåret lytter vi til forskellige traditionelle fortællinger fra Bibelen. Vi spiller på små-instrumenter og laver vores eget band, og vi leger med andre lækre redskaber som styrker og udfordrer alle vores sanser.

Når vi synger, lytter og bevæger os i kirkens rum udvikles og styrkes barnets kompetencer sprogligt, socialt og ikke mindst musikalsk.